KONKURRENCER

Dandaras død må ikke være forgæves

KOMMENTAR: Fredag bragte vi den hjerteskærende historie om brasilianske Dandara dos Santos, som brutalt blev slæbt ud af sit hjem, mishandlet, dræbt og efterladt på gaden.
Historien er voldsom, billederne er voldsomme, og videoen nærmest ubærlig at se, så hvorfor valgte vi at vise dem?

fredag, 05 august 2016 13:00

My Fair Ladies varmer op til priden med sang og fest

Af Kategori Koncerter
Bedøm
(0 Stemmer)

My Fair Ladies varmer op til priden med Signe Spang Colding på scenen og banko.

Livemusik er blevet et af kendetegnene for My Fair Ladies i Mikkel Bryggergade i København, og op til priden giver de den igen gas.

Onsdag den 10. august kl. 20:00 - Signe Spang Colding og pianist Jacob Beck.

Søndag den 14. august kl. 13:00 - Banko

Åbningstider i prideugen
My Fair Ladies har åbent hele prideugen.

Mandag til torsdag 12:00 – 03:00, og fredag og lørdag 12:00 – 09:00. Så kan du lige nå et par timer på øjet før du skal afsted igen.

My Fair Ladies deltager også i paraden lørdag den 20. august.

Når priden er overstået træder nye åbningstider i kraft.

Mandag – torsdag 16:00 – 03:00.
Fredag – lørdag 12:00 – 09:00.
Søndag 12:00 – 03:00.

Signe Spang Colding, Dramatisk Sopran
Sopran Signe Spang Colding, København er uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Hun har efterfølgende specialiseret sig i operafaget, og har i den forbindelse modtaget privatundervisning hos operasangere og sang coaches i bland andet London, Stockholm, Hamborg og Verona.

De sidste par år har Signe Spang Colding arbejdet målrettet mod en international operakarriere, i samarbejde med sin nuværende sanglærer, amerikanske Gregory Lamar der er bosiddende i New York.

Signe Spang Colding har optrådt i ind- og udland som solist i operaer, operetter og i kirkemusik, og ikke mindst med koncertprogrammer bestående af opera/operette og musical-highlights.

Jacob Beck, pianist
Jacob Beck er født på Fyn i 1972. Han er uddannet pianist på musikkonservatorier i Odense, Hannover, New York og Aarhus, hvor han i 2002 debuterede fra solistklassen. Jacob Beck har optrådt som solist, kammermusiker og akkompagnatør i ind- og udland. Nu fokuserer han på samarbejdet med sangere inden for både opera og lied.

Jacob Beck er friterhvervende men med fast tilknytning Det kgl. danske Musikkonservatorium. Udover musikervirket er Jacob Beck en aktiv foredragsholder om musik- og kulturhistoriske emner og desuden en hyppigt anvendt konferencier til koncerter. Endelig virker Jacob Beck også som opera- og teaterinstruktør samt tekstforfatter.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies