KONKURRENCER

Medienævnet afviser Out & About

363,3 millioner kroner er på Finansloven afsat til redaktionel produktionsstøtte til danske medier.
Støtten går til 64 medier som Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad og andre medier som for eksempel ComputerWorld, BygTek og Kids’ News. Men ikke et eneste LGBTQ-medie.

lørdag, 29 november 2014 00:00

Tag til fest med LGBT Asylum - og støt den gode sag

Af Kategori Events
Bedøm
(0 Stemmer)
I aften inviterer LGBT Asylum til fest i Warehouse 9. Festen er vigtig, da den bringer asylsøgende LGBT'ere tættere på homomiljøet i København, fortæller Mpagi D, der selv er aktivist i gruppen og initiativtager til festen.

 

Når LGBT Asylum i aften åbner dørene og inviterer indenfor til fest i Warehouse 9 i Kødbyen i København, er det ikke til en hvilken som helst homofest.

Det er nemlig en støttefest for asylsøgende LGBT'ere – præcis de mennesker, som gruppen LGBT Asylum arbejder aktivt for at støtte.

- Støttefesten for LGBT Asylum er vigtig for os medlemmer, fordi det på en måde vil kunne bringe os tættere på LGBT-miljøet i København. Vi vil føle os tryggere og friere til at mødes - det er vi ikke vandt til derhjemmefra, i for eksempel Uganda, fortæller Mpagi D, der selv er aktivist i LGBT Asylum og initiativtager til støttefesten.

Festen er med til at give håb
Mpagi D, der kommer fra Uganda, har søgt asyl i Danmark siden december 2010. Han ved endnu ikke, hvad fremtiden vil bringe. Men en fest som den i aften er med til at give håb:

- Denne gruppe (LGBT Asylum, red.) har hjulpet os med rådgivning, med at blive indkvarteret i asylcentrene og med transport fra asylcentrene, så vi kan deltage i det frie LGBT-liv i København, forklarer Mpagi D.

Han opfordrer derfor alle, der kan og har lyst, til at støtte op om arrangementet:

- Jeg beder indtrængende alle LGBT-personer og venner til at komme og støtte os, så meget I overhovedet kan og har tid til.

Alt overskud går til LGBT Asylums arbejde
Festen starter kl. 20, og koster en flad 50'er i entré. Alt overskud fra bar og entré går til gruppens arbejde med at hjælpe LGBT-asylansøgere og forbedre deres vilkår i asylsystemet.

De tager ikke imod kreditkort til festen, men du kan bruge både kontanter og MobilePay. Der sælges også støtte-tshirts (150 kr/stk) og -muleposer (100 kr/stk).

Læs mere om festen på Facebook.
Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies