Top banner right

Onsdag, 14 August 2019 14:00

Mød LGBT Asylum under Copenhagen Pride

Af Bert Svalebølle Kategori Pride
Mød LGBT Asylum under Copenhagen Pride Pressefoto.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

LGBT Asylum har igen i år et telt på Pride Square på Rådhuspladsen. Fra 13.-16. august kan man komme forbi og hænge ud, spille et spil eller bappe lidt på vandpiben. Du kan også købe merchandise, hvor overskuddet går til LGBT Asylum.

Ugen byder også på debat om retten til asyl på grund af forfølgelse relateret til seksuel orientering eller køn. Det er en del af Copenhagen Prides menneskerettighedsprogram.

Debatarrangementet afholdes fredag den 16. august klokken 16 og tager udgangspunkt i, at flere de seneste år har oplevet, at det som LGBT-person er blevet sværere at få asyl i Danmark – især hvis man risikerer forfølgelse af ikke-statslige aktører i sit oprindelsesland som for eksempel sin familie eller lokalsamfund.

 

Charity Music Bingo

Torsdag den 15. august klokken 19-21 afholder Jailhouse CPH Charity Music Bingo til fordel for LGBT Asylum.

Jailhouse CPH er igen i år vært for et velgørenhedsbingo til fordel for LGBT Asylum. Kom til musikbingo med DIVA-TEMA og støt den god sag og vinde nogle af de fine præmier.

 

Copenhagen Pride Parade

LGBT Asylum deltager også i år i Copenhagen Pride Parade lørdag den 17. august.

Gå med LGBT Asylum i paraden og hjælp med at gøre det klart, at flygtninge bør have lige rettigheder og lettere ved at få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Man mødes klokken 12 ved Frederiksberg Rådhus og følges i paraden under LGBT Asylums banner til Rådhuspladsen.

Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies