Top banner right

Fredag, 09 August 2019 13:00

Betty Bitschlap: ”Hot Dog”

Af Pressemeddelse Kategori Events
Cover HOT DOG. Cover HOT DOG.
Bedøm
(2 Stemmer)

I august hejses regnbueflaget over København, og folk fra nær og fjern valfarter til byen for at deltage i Copenhagen Pride Week, der finder sted i dagene 13.-18. august.

Den farverige fest kulminerer lørdag den 17. august med et kæmpe show på Rådhuspladsen. Her kan man bl.a. opleve Betty Bitschlap, der for første gang skal optræde live med sin debutsingle ”Hot Dog” og flere andre numre.

Den barmfagre og blonde sanger og performer Betty Bitschlap har, i samarbejde med producer Morten Kærup, begået den ultra poppede single ”Hot Dog”, der udkommer officielt den 9. august.

Anders Bilberg skabte i 2017 sit alter ego, Betty Bitschlap, og sprang dermed ud som Drag Queen. Han er uddannet på det Danske Musicalakademi i 2015 og er derfor vant til at synge, danse og spille skuespil.

”Betty laver popmusik for alle popfans, og jeg håber at det faktum, at hun er en mand i dametøj, kan få folk til at tænke eller tale anderledes. En dag er det forhåbentlig lige meget, hvordan vi går klædt eller identificerer os – det behøver ikke at definere hvem vi er, eller hvad vi arbejder som, så længe man er dygtig til det, man laver. Vi er jo alle sammen bare mennesker,” siger Anders Bilberg.

På udgivelsesdagen, den 9. august, holder Betty Bitschlap single- og videorelease på G*A*Y Copenhagen. Arrangementet er gratis og alle er velkomne, se mere på Facebook.

Herunder kan du se den super gennemførte og humoristiske tilhørende musikvideo, som også udkommer fredag den 9. august.

 

Media

Mere i samme kategori « Kom til Pride i Aalborg
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies