.

Balladen om ambassadørens dialog-champagne

KOMMENTAR: Pludselig var det knap så VIP at have modtaget en invitation til pride-reception hos den amerikanske ambassadør. Æresgæsten meldte afbud, og ambassadøren blev "skuffet". Men gik Copenhagen Pride glip af en mulighed for at påvirke Trump?

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
torsdag, 26 marts 2015 18:07

Regnbueflaget indtager Aalborg

Af Kategori Pride
Billedet er fra Copenhagen Pride 2014, men den 20. juni kan man også se regnbueflaget i Aalborgs gamle gader. Billedet er fra Copenhagen Pride 2014, men den 20. juni kan man også se regnbueflaget i Aalborgs gamle gader. Foto: Pilu Ottosen
Bedøm
(0 Stemmer)

Regnbueflaget indtager Aalborg, når Aalborg Pride afholdes for første gang den 20. juni. Flere end 1000 har allerede meldt deres deltagelse.

Først var der Købehavn, så kom Aarhus med for et par år siden, og nu har også Aalborg fået sin egen pride under temeaet ’Nordjylland for equality’ og det ser ud til, at initiativet bliver vel modtaget. Torsdag formiddag har Aalborg Pride allerede fået over 400 følgere på Facebook, og næsten 1100 har meldt deres deltagelse i priden via Facebook. 

Aalborg Pride afholdes lørdag den 20. juni, hvor Aalborgs gader bliver domineret af alle regnbuens farver. Efter selve priden danner Karolinelund rammen for et fantastisk prideshow og efterfølgende afterparty. 

To af arrangørerne præsenterer sig på Facebooksiden, og Trine Bundgaard fortæller om hvorfor hun er med til at arrangere Aalborg Pride: ”Jeg kan stadig huske mit første Copenhagen Pride. Det var sindssygt overvældende og bevægende at deltage, og jeg oplevede en følelse af at være ’kommet hjem’. Den følelse vil jeg gerne give videre, og det er grunden til, at jeg gerne vil arrangere Aalborg Pride.”

Kathrine Skovsgaard er også medarrangør, og siger om sin egen baggrund for at være med: ”Jeg synes, at ’Ålleren’ og hele Nordjylland trænger til mere kulør! Pride er for mig en hyldest til alle os, som ikke er som alle andre. -det handler for mig om at anerkende, fejre og elske vores forskelligheder! De år jeg boede i Hamborg, elskede jeg allermest den frisindighed, som jeg nu savner så meget heroppe. Så glæææææder mig vildt til en fest, en hyldest og rigtig fed oplevelse!"

Hvis du vil følge med i planerne for Aalborg Pride, kan du følge dem på Facebook ved at klikke her.

Hvis du allerede nu vil tilmelde dig Aalborg Pride på Facebook kan du gøre det her.

Vi på Out & About-redaktionen glæder os også, og ønsker Aalborg og Nordjylland et stort tillykke.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies