.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
tirsdag, 10 juli 2018 18:05

Største pride-program til dato afsløret

Af Kategori Pride
Dele af publikum var nærmest i ekstase ved Drag Night i 2017. Dele af publikum var nærmest i ekstase ved Drag Night i 2017. Foto: Tobias Jørgensen / Getzcool Media.
Bedøm
(0 Stemmer)

Copenhagen Pride præsenterede mandag sit til dato mest ambitiøse program i sit nye hovedkvarter på H. C. Andersens Boulevard. Og så venter afsløringen af et meganavn stadig forude den 20. juli.

Copenhagen Prides hovedkvarter i Knabrostræde var blevet for småt, og med tre års hårdt forude med mange nye kollegaer frem mod Copenhagen 2021, måtte der større lokaler til. Dem fandt man i det tidligere Dansk Design Center på H. C. Andersens Boulevard 27. Det har stået tomt i et par år, og det gav mulighed for en attraktiv aftale med ATP, som ejer ejendommen, om en rimelig husleje i stueetagen.
Skriveborde og diverse blev flyttet for nogle uger siden, og mandag var der reception for samarbejdspartnere fra LGBT-miljøet, som kunne bese det store åbne lokale, hvor Copenhagen Pride, Happy Copenhagen og Pan Idræt får hovedkvarter frem mod 2021, hvor det hele kulminerer i WorldPride og EuroGames under navnet Copenhagen 2021.

Et åbent hovedkvarter
Happy Copenhagen direktør Lars Christian Østergreen bød velkommen, og fortalte blandet andet, at det nye hovedkvarter har så god plads, at man her vil uddanne frivillige, lave debatarrangementer og idé-caféer, hvor der bliver mulighed for at præge Copenhagen 2021.
Også Pan Idræt vil benytte lokalerne til aktiviteter fortalte Pan Idræts formand Christian Bigom.

Rekordmange tilmeldte til parade
Copenhagen Prides forperson Lars Henriksen havde også gode nyheder til de fremmødte.
Allerede for tre uger siden lukkede man for tilmelding af kørende deltagere ved årets prideparade, og alt tyder på endnu et år med rekordtilmelding. Helt op mod 13.000 regner man med tilmelder sig på forhånd. Det er 2.000 mere end i 2017.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der bliver masser af interessante debatarrangementer under årets Copenhagen Pride - faktisk flere end nogensinde før. Billedet er fra debatteltet på Regnbuepladsen under priden i 2016. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.


Rekordstort menneskerettighedsprogram
På grund af et mindre underskud på regnskabet for 2017, var 2018 udset til at være et år der holdt niveauet fra 2017, men når først planlægningen er i gang kan de være svært at begrænse sig. Så Lars Henriksen kunne stolt præsentere det til dato mest omfattende menneskerettighedsprogram. Allerede sidste år voksede arrangementerne ud af debatteltet på Regnbuepladsen, og i år breder man sig ud på seks lokationer. Regnbuepladsen, Brasserie Royal, Hovedkassen på Rådhuset, Vartov, Mojo Blues Bar og AIDS-Fondet i Vestergade med i alt 100-120 timers debat med mere.
Det endelige program præsenteres om et par uger, og det skal vi nokvende tilbage til.

Et par nedslag i programmet viser så forskellige titler som ’Chemsex - en stof- eller sexafhængighed?’, ’Misrepræsentation! At være minoritet i minoriteten’, ’Guide til Poly-Relationer’, Perspektiver på nordisk
Samarbejde’, ’Ensomhed, skam og upassende adfærd’, ’Queer Cinema and Media in South Asia’.

Overraskelser og gengangere på Pride Stage
Programmet for Pride Stage er stort set også på plads, dog med det lille ’men’, at et af dansk musiks absolut største navne gennem mange år optræder om tirsdagen. Vi har lovet ikke at afsløre mere, men glæd dig til den 20. juli hvor vi må afsløre navnet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er masser af aktiviteter på Pride Square allerede fra tirsdag. I 2017 kunne man blandt andet quizze med Sex & Samfund. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.


Sådan ser det foreløøbige program ud for underholdningen på Pride Stage:

Tirsdag den 14. august
‘Take me back Tuesday’ med Jakob Steen Olsen som vært.

18:30 - 19:10 Big Dipper Big Band
19:10 - 19:30 Pianist Rasmus Kjær med solisterne Sanne Amanda Sommer og Annemette Vedel Augustesen.
19:30 - 20:15 Big Dipper Big Band
20:30 - 21:30 Me Jane
21:45 - 22:45 Silas Holst & the Flamingo Orchestra

Onsdag den 15. august
‘From Hamburg with Love’. Det er Hamborg Pride der står for underholdningen, med Annie Heger som vært.

19:10 - 20:00 Leopold
20:00 - 20:15 Tysklands ambassadør holder tale.
20:15 - 21:30 Überraschung!
21:30 - 23:00 DJ Barry E

Torsdag den 16. august
‘Under the Rainbow’ med Karen Sangvin som vært.

19:00 - 19:30 Sigmund. Læs mere om Sigmunds deltagelse her.
19:30 - 20:00 Feel Freeze
20:00 - 20:30 Theo X
20:30 - 21:00 Jeanett Albeck, Ramona Macho & Rosa Lux
21:00 - 22:15 Den store overraskelse. Offentliggøres den 20. juli.
22:15 - 23:00 DJ Wonderboy Cph

Fredag den 17. august
'Drag Night – Queens of Pop'. Europas største dragshow har denne gang fokus på Madonna, som fylder 60 sagen før. Man skal sikkert ikke minde hende om det, men det er så stor en begivenhed, at Drag Night tager hende under kærlig behandling. Vært er naturligvis Megan Moore.

19:45 - 23:45 Megan Moore, Harley Queen, Tinus, We Do Madonna, Vesterbro Dragudlejningsservice, Jaxie, DiDi Cancerella, Miss Bonnie Honey plus flere som endnu ikke er helt på plads.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den amerikanske drag Katya på ved ned i en voldsom spagat under Drag Night 2017. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.


Lørdag den 18. august
Året store prideshow begynder allerede mens paraden buldrer ned ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. Mandag fortalte vi, at årets pride-vært er Abdel Aziz Mahmoud og det bliver næppe kedeligt.

14:00 - 15:10 Glitter Boys (DK)
15:10 - 15:20 Prisuddeling: Årets Laks der uddeles af LGBT Danmark.
15:20 - 16:30 DJ Gul (DK)
16:30 - 17:00 Årets officielle pridetaler. Deriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen, Kultur- og Fritidsborgmester Nico Grünfeld (AL) og næstforperson i Copenhagen Pride Ane Rindom. Det kan du læse mere om her.
17:00 - 18:00 Lucas (S), Moody (DK) og Housefrau (DK)
18:00 - 19:00 Ivy (S), Jonezy (DK) og et hemmeligt navn der offentliggøres den 30. juli.
19:00 - 20:00 Ida Corr (DK) og Kill J (DK)
20:00 - 21:00 L.I.G.A (DK) og Copenhagen Queens - Drag Show (DK)
21:00 - 22:00 Attention Whores / Mendoza (DK) og Zebra Katz (US)
22:00 - 23:45 Robin Skouteris (GR)

Der kan stadig ske ændringer i programmet.

LÆS OGSÅ: Copenhagen Pride offentliggør pride-ruten

Frivillige ved Copenhagen Pride 2017. Uden dem ingen pride. Foto: Brian Kjær Capkan / Out & About.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies