.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
lørdag, 07 juli 2018 16:10

Fanø Pride lover kæmpe pridefest

Af Kategori Pride
Der bliver næppe brug for paraplyer ved Fanø Pride på onsdag, men mon ikke der er garanti for glimmerregn og store smil? Billedet er fra Copenhagen Pride 2017. Der bliver næppe brug for paraplyer ved Fanø Pride på onsdag, men mon ikke der er garanti for glimmerregn og store smil? Billedet er fra Copenhagen Pride 2017. Foto: Lone Israelsen / www.loneisraelsen.dk / Out & About.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Fanø Pride lægger op til en kæmpe fest i forbindelse med øens første pride på onsdag den 11. juli. Der er fri entré til pridefesten på Realen.

De har haft travlt på Fanø siden Out & About breakede nyheden om øens første pride. Men nu er programmet klar, og der lægges op til en kæmpe fest.
”Først en KÆMPE TAK til alle jer der støtter op om Fanø Pride. Vi bobler af glæder!” Så glad indleder Fanø Pride præsentationen af det endelige program for onsdagens pride, og fortæller efterfølgende, at man er godt spændte, da det er første gang, der holdes pride på Fanø.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Ildsjæl bag Danmarks nye pride

Ifølge arrangørerne har mange kontaktet dem og udtrykt ønske om at deltage i Fanø Pride. Arrangørerne tror derfor at der bliver mange deltagere i paraden, men understreger, at alle er velkomne, og at jo flere der deltager jo bedre.
Efter paraden er der kæmpe pridefest på Fanøs kulturhus Realen. Party Planet leverer musikken, og der er fri entre.

Her starter paraden
Paraden afgår fra færgelejet i Nordby. Det er praktisk talt lige foran færgen til og fra Esbjerg.
Klokken 17.30 samles alle deltagere ved færgelejet. Der er ikke en fast line up, men arrangørerne lægger op til at lave en rækkefølge i paraden, som giver alle max plads og rum til at udfolde.

Artiklen fortsætter under kortet.

Paraderuten for Fanø Pride.


Programmet for Fanø Pride onsdag den 11. juli
Kl. 17.30: Alle der ønsker at gå med i Fanø Pride Paraden 2018 mødes ved færgelejet i Nordby.
Kl. 18.00: Åbningstale v/ Borgmester Sofie Valbjørn (AL).
Kl. ca. 18.15: Fanø Pride Parade 2018 starter.
Kl. ca. 19.30: Fanø Pride Parade 2018 slutter på pladsen ved Realen - Fanøs Kulturhjerte.
Kl. ca. 19.30: Realen - Fanøs Kulturhjerte åbner.
Kl. ca. 20.00: Pridefest på Realen. Party Planet spiller og sætter gang i festen. Fri entre og alle er velkomne.

Sådan kommer du til Fanø
Uanset om du kommer med egen bil, cykel, bus eller tog skal du med Fanøfærgen fra Esbjerg. Du kan tage bilen med til Fanø, eller du kan parkere den i Esbjerg. Fanøfærgen er eneste adgang til øren medmindre du sejler i egen båd. Prisen er 45 kroner for en returbillet for voksne uden bil. Du kan se alt om færgeoverfarten her.

Du kan følge Fanø Pride på Facebook her, som begivenhed på Facebook her, og på deres hjemmeside her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies