.

Martin Nissens guddommelige ondskab

KOMMENTAR: Rækken af prædikanter og selverklærede apostle der med Bibelen, Koranen eller Toraen i hånden fortæller os vi er syndere, er lang. Da de er udenfor pædagogisk rækkevidde, dedikeres denne kommenter til alle jer IKKE-heteroseksuelle "syndere".

mandag, 28 maj 2018 13:44

Centralhjørnet forbyder blowjobs

Af Kategori I BYEN
At interviewe Torben Rasmussen og Kenny Hoffland er en udfordring. De afbryder hinanden på kryds og tværs, og fuldfører hinandens sætninger. Men de er overraskende enige om stort set alt. At interviewe Torben Rasmussen og Kenny Hoffland er en udfordring. De afbryder hinanden på kryds og tværs, og fuldfører hinandens sætninger. Men de er overraskende enige om stort set alt. Foto: Wilfred Gachau / www.wilfredgachau.com
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Du må ryge, men ikke sutte pik på Centralhjørnet. Du må bande og svovle, men ikke over heteroerne – der skal være plads til alle. Og så er det meget hyggeligere at chatte med dem, der sidder i baren, end at skrive noget pik i land på diverse dating-apps.

Det kan være en udfordring at interviewe Torben Rasmussen, der ejer Centralhjørnet sammen med sin bror, Henrik, kaldet Rass. Ikke mindst når førstemanden Kenny Hoffland sidder med ved bordet. Hvad er alvor, sjov og fiktion? Svært at svare på, men det ligger ganske fast, at Centralhjørnet går all in, når de kaster sig ud i noget.
”Vi har stort set ikke skændtes i 10 år, men vi er da ikke altid enige om tingene,” fortæller Kenny helt uden for kontekst, inden Torben bryder ind:
”Vi har som den eneste af bøssebarerne en alkoholpolitik,” når han at sige, inden journalisten uprofessionelt afbryder med et ”Nå I drikker bare løs?”
Men sådan er det ikke, og stemningsbarometerret svinger mod ’alvor’. ”Personale må ikke drikke, og det er en politik, vi har fået stor ros for.” På Centralhjørnet skal branderterne være på den rigtige side af baren.

Bål og brand
Det er måske en meget fornuftig politik, når nu Centralhjørnet bryder i brand indimellem eller lukker på grund af vandskade, som det skete i april?
Hvad hvis Kenny havde været fuld den december-aften i 2016, hvor lejligheden lige over baren, hvor han og Torben opbevarer kjoler og parykker til deres optrædener, blev hærget af en voldsom brand? Så er det ikke sikkert, at han havde reageret så køligt og rationelt, som tilfældet var, og fået både beboere og gæster ud af bygningen i god ro og orden.
”Vi er faktisk på kur begge to, så det var fint, vi fik nye kjoler efter branden,” fortæller Torben, som dog afviser at have påsat branden for at få nye kjoler og parykker.

Kenny er et rigtig mandfolk
Interviewet er lidt rodet, og det passer tilsyneladende Torben Rasmussen ganske fint.
”Det behøver ikke være så pænt, og der må gerne være lidt ramasjang og en dramatisk overskrift.”
Den dramatiske overskrift vil vi gerne give Torben, som fortsætter ufortrødent:
”Vi er jo tvunget til at være gode venner, og ...”, ”ellers bliver det for opslidende i længden. Vi er jo sammen om shows og meget andet. Men det går da meget godt,” fuldfører Kenny Torbens svar, inden Torben fortæller, at det ofte er ham, der får idéerne, men at Kenny er et rigtig mandfolk og god med både hammer og symaskine. Puha... det er svært at tage noter til sådan en strøm af ord.

Er Torben Kennys far?
Det er lidt som at besøge et ældre ægtepar, der kender hinanden ud og ind og fuldfører
hinandens sætninger.
”Jeg kunne jo faktisk være din far,” siger Torben pludseligt, og ser faderligt på Kenny, som rynker panden.
Efter lidt udregninger er konklusionen, at det slet ikke ville være umuligt. Kenny er 42 og Torben 59. Så helt urealistisk er det ikke, at Torben i en alder af 17 var blevet far til Kenny. Det grunder vi og nabobordene lidt over, mens Kenny eftertænksom tænder en smøg.

Aktiv eller passiv er ét fedt
For ryges må der gerne på Centralhjørnet. Faktisk er det uundgåeligt, for årtiers tåger hænger i luften, og der følger nok en ti-pak med hjem i lungerne lige meget, om man er aktiv eller passiv. Ryger forstås. Og det vil Torben faktisk gerne lave om på, men det bliver nok først, når politikerne har mod til det.
”Rygeloven skal nok blive ændret på et tidspunkt, men indtil det sker, så er Centralhjørnet en rygerbar.”

No go til blowjobs
Men mens man gerne må ryge på Centralhjørnet, så er det ilde set at sutte pik i baren. I hvert fald i dagtimerne, mens der ses med mildere øjne på synderne, hvis det sker lørdag aften.
”Der kommer så mange forskellige mennesker for at se på julepynten, så det kan vi da ikke byde dem lige inden for døren,” siger Torben, netop som døren brager op, og en – måske svensk – formiddagsbrandert tumler ind med en Tuborg Classic svingende faretruende i den ene hånd.
Han rager mumlende gennem lokalet og ud på toilettet. På hans vej tilbage er Out & Abouts udsendte tæt på at få flasken i nakken. Nå men vi kom fra det forbudte griseri i baren, hvilket på sin vis kan overraske lidt. For hvis der er noget, Torben og Kenny slår fast med syvtommersøm og terrorsikrende betonklodser, så er det, at Centralhjørnet er og bliver et ugudeligt politisk ukorrekt etablissement.

Kjolens magi og sure bøsser
”På scenen siger vi det, man ikke må, og er fuld af fordomme og voldsomt politisk ukorrekte,” fortæller Kenny, og Torben afbryder med et ”Ingen #MeToo her!”
”Nej tonen er fri og til gengæld ubarmhjertig,” tager Kenny over, og man tvivler ikke. Men hvorfor så barske?
”Der sker noget, når man tager en kjole og makeup på,” fortæller Kenny, som sammen med Torben står bag mange af Centralhjørnets populære shows på den to kvadratmeter Store Scene.
”Alt bliver pludselig tilladt, og du kan sige det vildeste ting,” tilføjer Torben, inden Kenny generobrer taleretten:
”Men jeg orker snart ikke at høre på flere bøsser, der brokker sig over, at der er for mange piger og heteroer herinde. Vi er nået dertil med ligestillingen, at alle kan komme overalt. Men det går begge veje, og til dem, der mener noget andet, har jeg tre ting: 1: I har selv slæbt kvindfolkene og heteroerne med herind. 2: I har selv bygget den bro, der hedder Tolerance, og 3: Det er dobbeltmoralsk at kræve ligestilling, og så ikke ville give det.”
”Centralhjørnet er en ‘straight friendly’ bøssebar,” slår Torben fast.

De satans apps
Og så skal vi da nok love for, at både Torben og Kenny har fået sig talt varme:
”Og hvad er det for noget med dating apps? Det har trukket mange ud af miljøet, som nu sidder derhjemme og på Just-eat-manér bestiller sex over telefonen – det er som en pizza, den bliver leveret frisk og lummer ved døren. For 20 år siden gik folk ud og scorede, nu sidder de derhjemme og spiller den af i stedet for!” slår Torben fast og ligner én, der taler med den retfærdiges flammende patos.

Havevandring i bar røv
Men nu var det meningen, at interviewet skulle handle om personen Torben Rasmussen, og hvad han laver som privatperson ...
”Du kan skrive, at min mand, Jim, og jeg er ved at bygge sommerhus på Møn, at vores have er på 17.000 kvadratmeter, og at jeg hader havearbejde. Så det er blevet til en naturgrund med stier i græsset.”
”Ligesom på Amager Fælled,” bryder Kenny ind.
”Ja jeg går da tit rundt i bar røv!” replicerer Torben.
Og måske er der noget om det... måske er der ikke. Men underholdningsværdien er stor, og når man insisterer på at Torben skal fortælle, hvilken hobby han har, ja så ser han afvæbnende på dig, og siger stille og roligt: ”Jamen det er da Centralhjørnet".

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies