.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
mandag, 07 maj 2018 11:47

Aarhus Pride præsenterer hot homo-kunstner

Af Kategori Pride
Theo X kan opleves ved Aarhus Pride. Her optræder han ved Danish Rainbow Awards - AXGIL 2018. Theo X kan opleves ved Aarhus Pride. Her optræder han ved Danish Rainbow Awards - AXGIL 2018. Foto: Lone Israelsen / www.loneisraelsen.dk / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Ny og up-coming LGBT-kunstner er klar på plakaten for Aarhus Pride.

Der var ingen tvivl om, at H.K.H. Kronprinsesse Mary hyggede sig under Danish Rainbow Awards – AXGIL for under to uger siden i Cirkusbygningen. Og at hun var begejstret for den unge Theo X, var tydeligt at se. Efterfølgende har Kongehuset bedt om hans e-mailadresse, så måske Theo X snart kan skrive en kongelig optræden på cv’et.

Aarhus Pride har også set talentet og underholdningsværdien i Theo X, og har netop præsenteret ham som ”den altid charmerende og frække Theo X, ny og fremadstormende LGBT-kunstner.”

Theo X er aktuel med musikvideoen til sin brandvarme og dampende debutsingle ’Junkie lover’, som du kan se under artiklen. Her optræder han i badeshorts, og det gør ikke nummeret dårligere.

Aarhus Pride beskriver københavnske Theo X som en ”glam rock gentleman der skaber beskidt og hjertefølt popmusik med en blanding af grynede og organiske lyde, som resulterer i nyskabende, catchy popcollager.”

Theo X kan opleves og ikke mindst nydes ved Aarhus Pride den 2. juni. Når paraden er færdig med at slange sig gennem midtbyen vil der for enden af regnbuen vente en hyggelig Pride Lounge i Musikhusparken og på Officerspladsen.

Her vil der være musik, prisuddeling og taler fra den store scene mellem kl. 13 og 18, mens græsset vil byde på alt fra hoppeborge og havespil til fodboldturnering. Der vil også være interessante stande og madboder.

Det samlet program udgives inden længe, men du kan løbende holde dig opdateret via Aarhus Prides Facebookside.

Media

Theo X - Junkie Lover - Official music video Theo X
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies