.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
fredag, 06 april 2018 13:11

Sabaah sætter himmel og helved i bevægelse

Af Kategori Fester
Sabaah ved Copenhagen Pride Parade 2017. Sabaah ved Copenhagen Pride Parade 2017. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Sabaah inviterer hele regnbuemiljøet med til jubilæumsfest 14. april, men er også på vej med flere workshops til danske skoler og gymnasier.

Lørdag den 14. april fejrer Sabaah 12 års fødselsdag med en stor fest i Råhuset, ved Onkel Dannys Plads på Vesterbro i København.
”Vi sætter himmel og helvede i bevægelse – det er i hvert fald temaet for festen,” siger Fahad Saeed, som er medstifter og medlem af Sabaahs bestyrelse.
”Det er en åben fest for hele LGBT+-miljøet,” pointerer han og nævner, at tre DJ’s sørger for mangfoldighed også i musikken, som skal lokke folk ud på festens dansegulve.

Mulighed for at møde andre
Sabaah blev dannet i 2006 og beskriver sig som en forening, der arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT+-personer med minoritetsetnisk baggrund.
I dag tilbyder Sabaah rådgivning over telefon og ved personligt fremmøde. Foreningens aktivister arrangerer også caféaftener for minoritetsetniske homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede, der ønsker at møde andre i samme situation.

Ud på skolerne
Men Sabaah går også med i paraderne til Copenhagen Pride og Aarhus Pride. Og med et såkaldt Outreach-projekt rejser Sabaah ud på skoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser for at undervise eleverne.
”Vores workshops handler om normkritik og begrebsafklaring. Vi underviser og giver konkrete redskaber til at undersøge egne fobier,” siger Fahad Saeed.
”Homofobi kommer ikke et bestemt sted fra. Vi er alle sammen medskaber af det. Derfor arbejder vi for at gøre deltagerne i vores workshops opmærksomme på, hvilken rolle de selv spiller i de strukturer, som diskriminerer.”

Læs mere om jubilæumsfesten på Facebook her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies