.

”Voldtægt”

KOMMENTAR: Under overskriften ”Cher voldtager ABBA” offentliggjorde Out & About fredag formiddag en anmeldelse af Chers nye album. Overskriften har givet anledning til kritik, og den forholder redaktøren sig til i denne kommentar.

×

Bemærkning

There is no category chosen or category doesn't contain any items
fredag, 02 marts 2018 11:04

Aarhus Pride-værter er skrækslagne

Af Kategori Pride
Ask Helga består af Conny Cool, Irene Borg og Lulu Bettina Halli Corell. Ask Helga består af Conny Cool, Irene Borg og Lulu Bettina Halli Corell. Foto: Lone Israelsen / Out & About.
Bedøm
(2 Stemmer)

Aarhus Pride har hyret tre velkendte queens som værter ved årets Pride-show. Men trods glæde og stolthed bæver værterne ved tankerne om mødet med det aarhusianske pride-publikum.

Programmet for Aarhus Pride ligger først klar til maj, men allerede nu kan vi afsløre, hvem der bliver årets pride-værter i Aarhus.

I de foregående år har stærke personligheder som Tinus og Miss OTB styret sceneprogrammet efter paraden. Men i år udfordrer Aarhus Pride skæbnen ved at lade hele tre queens indtage samme scene:
Det bliver de musikalske glædespiger i Ask Helga, Conny Cool, Irene Borg og Lulu Bettina Halli Corell – som altid flankeret af deres trofaste pianist Fru Knudsen.

Hjem til Aarhus?
Den 2. juni går det løs med den syvende Aarhus Pride. Og hvem ved, om værterne i Ask Helga dukker op med en ny version af firser-hittet Hjem til Aarhus?
For faktisk mødte bøsserne bag Conny, Irene, Lulu Bettina og Fru Knudsen hinanden i Ungdomsgruppen i Aarhus for snart 30 år siden.
Men efter de i ungdommens kådhed havde udpint samtlige jagtmarker i Aarhus og omegn, flyttede de en efter en til København for at rode sig ud i nye eskapader. Alligevel banker deres hjerter stadig for Aarhus.
”Vi tøvede ikke et øjeblik, da vi blev spurgt. Hvilken overraskelse og hvilken ære! Vi kan forsikre om, at vi vil gøre alt for at skabe en sjov, hyggelig og kampklar stemning på scenen,” skriver Ask Helga i en kommentar.

Rullet i fjerboaer
Det er ti år siden, at Ask Helga sidst optrådte i Aarhus, så de er ikke helt sikre på, hvordan nutidens aarhusianere vil tage imod dem:
”Vi er skrækslagne ved tanken. Alt kan gå galt! Men der kan vel ikke ske andet, end at vi bliver dyppet i tjære, rullet i fjerboaer og jaget ud af byen.”
Ask Helga har dog ingen grund til at bekymre sig, fortæller Michael K. Kristensen fra Aarhus Prides arrangørgruppe:
”Vi glæder os til at byde de damer velkommen med åbne arme. De er bange for at vi vil jage dem ud af byen, hvis alt går galt. Så slemme er vi ikke i arrangørgruppen. Vi vil højest sætte dem i et hjørne og bede dem om at lære samtlige navne på trænere, der har været i AGF, samt lade dem følge alle høringer om letbanens etape 2,” ler han.

Snor sig gennem Midtbyen
Aarhus Pride adskiller sig fra for eksempel Copenhagen Pride ved, at lastbiler og andre store køretøjer ikke er tilladt i paraden.
I stedet præges priden af den charme og synlighed, som følger med, at paraderuten kan sno sig gennem de gamle gader og stræder i Aarhus’ Midtby. Også her i 2018 har slutter paraden på græsplænerne og den store plads foran Musikhuset og kunstmuseet AROS.
Det er her, at Ask Helga indtager en opstillet pride-scene, dels for selv at underholde, men også for at guide pride-publikum gennem musik, taler og uddeling af Aarhus Pride-prisen.

Aarhus Pride afholdes den 2. juni, og du kan få mere info på deres hjemmeside aarhuspride.dk eller på Facebook.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies