KONKURRENCER

Hvem skal have årets brokke-AXGIL?

KOMMENTAR: Hvorfor har dén og dén og hun, han og hen og dét ikke vundet en AXGIL? Hvorfor har JEG ikke vundet? Jamen kære læser: Hvorfor har DU ikke nomineret dem – eller dig selv? Forventer du, at ”de andre” gør det for dig?

torsdag, 17 august 2017 16:01

Her er dine vilde pridefester

Af Kategori Pride
Centralhjørnets gadefest var en enorm succes i 2016. I år er området udviddet. Centralhjørnets gadefest var en enorm succes i 2016. I år er området udviddet.
Bedøm
(1 Bedømmelse)

Pride-lørdag er der lagt op til gigantiske fester flere steder i København. Udover festen på Pride Square står barmiljøet bag fire vilde fester, som er gratis og åbne for alle.

I Studiestræde opstiller Masken Bar og Cosy Bar en stor udendørs scene, og DJ Ronnie starter festen op allerede fra klokken 14. Senere afløses han af andre Jonas Worup, Charlet C. House og Jacky-Oh Weinhaus. Også Kiss Kiss og Jailhouse bidrager til denne gadefest, som strækker sig gennem det meste af Studiestræde.

I Teglgårdsstræde rykker Men’s Bar ud på gaden kl. 16 sammen med Copenhagen Fetish Men og Bearserk. Denne fest vil med garanti tiltrække mange fetishfyre. Der vil være tre DJ’s i løbet af dagen.

Regnbuepladsen holder Oscar Bar Café gadefest med DJ’s Helle Zebitz, Hellebear aka Peter Hylleberg, Claus Nors, Ubbe og Mikael Costa.

I Kattesundet, Slutterigade, Lavendelstræde og Hestemøllestræde, eller kort sagt området omkring Centralhjørnet, udvider ’Homomiljøets Grand Old Lady’ med et stort udendørs dansegulv i porten ved byretten. Sammen med My Fair Ladies og Drop Inn udvider de festområdet, så der er bedre plads til alle. Musikken bliver den samme over hele det udendørs festområde, og lysshow, toiletforhold og bar-kapacitet er opgraderet i forhold til sidste år.

En forudsætning for at disse fantastiske fester er mulige år efter år, er blandt andet, at man som gæst køber sine drikkevarer hos arrangørerne. 

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies