KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

onsdag, 31 maj 2017 15:49

Odense marcherer for mangfoldighed

Af Kategori Pride
Bedøm
(0 Stemmer)

Torsdag er der Mangfoldighedsfest i Odense, og den inkluderende parade er Odenses variant af den klassiske prideparade.

Odense Pride har været et tema i flere år, men byen har fundet sin helt egen variant. En variant som kaldes en mangfoldighedsfest, og som rækker ud til minoriteter generelt, og ikke kun LGBTQ-miljøet. Det fortæller Sarah Baagøe Petersen fra Lambda til Out & About.

Festlighederne starter torsdag kl.  15.00 i Munke Mose i Odense, hvor folk samles. Kl. 16.00 er der afgang mod Flakhaven.

Arrangørerne opfordrer til, at man som deltager signalerer hvor man kommer fra. Om det er bannere, flag, t-shirt, uniformer eller andet er op til folk selv. Arrangørerne håber at se så meget diversitet som muligt.

Optoget varer en times tid, og bevæger sig gennem Odense centrum og slutter på Flakhaven, som er Odenses pendant til Rådhuspladsen i København.

Her vil der være et par taler fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), og fra et medlem af styregruppen bag Mangfoldighedsfesten.

”Herefter er der musik ved to bands Los Fuegos og BALI. BALI er et band bestående af personer med funktionsnedsættelse af en art og det passer meget godt i tråd med Mangfoldighedstanken,” siger Sarah Baagøe Petersen.

Der vil også være DJ underholdning, og mulighed for, at købe midt mad og drikke på pladsen.

Du finder Mangfoldighedsfesten i Odense på Facebook her.

Læs også: Odense nytænker Pridekonceptet – parade på vej

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies