KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

tirsdag, 30 maj 2017 11:22

Aarhus Pride står for døren

Af Kategori Pride
I Aarhus Pride deltager kun gående deltagere, og ikke paradevogne. I Aarhus Pride deltager kun gående deltagere, og ikke paradevogne. Foto: Trond Alexander Tune / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

”Kærlighed er kærlighed, i alle dens afskygninger. Og det er noget vi kan rumme i Aarhus,” siger borgmester Jacob Bundsgaard.

Lørdag den 3. juni afholdes den sjette årlige udgave af Aarhus Pride. Paraden gik sin første gang gennem Aarhus’ gader tilbage i 2012, og siden da har den kun vokset sig større.
Nu er det 2017, og Aarhus er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad. Et år hvor Midtjylland samles til fest, fyrværkeri og fejring af mangfoldighed. Målsætning er at skabe et Aarhus, som afspejler alle sider af dansk kultur, og det gælder også LGBTQ+-kultur.

Paraden starter igen i år klokken 12 på Bispetorv, for at ende på Officerspladen med udsigt til Aarhus' varetegn, Your rainbow panorama, hvor borgmester Jacob Bundsgaard traditionen tro også vil holde en tale igen i år.
”Priden er en fejring af den mangfoldighed, der er i Aarhus, og at uanset hvem man er, og den seksualitet man har, er man en del af byen,” siger Aarhus’ borgmester til Out & About.

Pride som en mindedag
Pride er mere end bare en parade. Det er en hyldest til frihed, kærlighed, rummelighed og retten til at gøre krav på sin egen identitet og sit eget liv. Men for borgmesteren har Priden også en anden og personlig betydning:

”Priden er også en fejring af de venner og bekendte i ens liv, der har en anden seksuel orientering end en selv. Nu er jeg selv så gammel, at jeg havde venner og bekendte, der nåede at blive syge og dø af aids, da det hærgede, og inden der fandtes behandling. Så for mig er det også en dag, hvor jeg kan se tilbage og mindes dem og de tider. Det er mennesker, jeg savner, og som vi mistede alt for tidligt,” siger Jacob Bundsgaard.

Aarhus i regnbuens farver
Under priden vil Aarhus’ bybusser flage med både Dannebrog og regnbueflag. På rådhuset vil regnbueflaget også vaje over Aarhus by, et initiativ som borgmesteren bakker fuldt op om.
”Ud over at lægge by til paraden, så plejer vi at have flag på busserne og på rådhuset samt at støtte med nogle beskedne økonomisk beløb for at hjælpe til, at arrangementet kan lykkes,” siger Jacob Bundsgaard.

”Vores udgangspunkt er, at vi tror, at mangfoldighed i alle dens afskygninger er en styrke for byen, og det prøver vi at understøtte. Der er stadig fordomme og folk, der ser skævt særligt til LGBTQ-miljøet. Det er noget, vi hele tiden er nødt til at adressere.

En international by
Øjnene hviler på Aarhus by i 2017 som Europæisk Kulturhovedstad og en by med studerende fra alle verdenshjørner. Study Portals’ International Student Satisfaction Award kårer Danmark som det tredjebedste land i Europa at studere i, og Aarhus Universitet som det bedste i Danmark.

”Guvernøren af Sankt Petersborg, en af Aarhus’ officielle venskabsbyer, har været med til at vedtage love, der kriminaliserer og indskrænker rettigheder for homoseksuelle og transkønnede i Rusland. Derfor har vi været nødt til at nedfryse det samarbejde, og jeg har måtte sende vrede breve,” siger Aarhus’ borgmester.

”Det er, hvad vi kan gøre som by: at sende signaler om, at den adfærd kan vi ikke acceptere. Vi vil vise omverdenen, hvilken by vi er, og hvad vi står for. Jeg tror på, at det at være en moderne by, er at være en by med ambitioner om at udvikle sig. Og det gør man bedst ved at omfavne mangfoldigheden. Det skaber simpelthen bare en bedre by.”

Du finder detaljer om Aarhus Pride her.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies