KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

søndag, 21 maj 2017 16:02

Rekord-pride i Lund - se billederne

Af Kategori Pride
Lunda Pride samlede i år rekordmange deltagere. Lunda Pride samlede i år rekordmange deltagere. Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Pride-sæsonen er i gang. Se billederne fra paraden gennem den skånske studenterby Lund.

Ved Lunds første pride i 2014 gik blot 500 mennesker med i paraden. Men her i 2017 estimerede politiet, at cirka 3.000 mennesker deltog i paraden.

Paraden samledes i Sandgatan ved byparken Lundagård og den gamle domkirke fra tiden, hvor Lund og Skåne stadig var en del af Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.

 

Paraderuten snirklede sig gennem Lunds gamle bymidte, og pride-arrangørerne havde derfor valgt en helt anden form for parade, end den vi kender i for eksempel København. Ved Lundapride var der ingen lastbiler med dansende paradedeltagere på. Ja, faktisk var alle fossildrevne køretøjer forbudt på paraderuten gennem det gamle Lunds små gader.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det stribede flag bruges af aseksuelle. Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.

 

Musik var dog tilladt, og flere paradedeltagere havde fulgt pride-arrangørernes opfordring om at medbringe mobile musikanlæg til at få feststemningen i vejret. Loreens Euphoria blev spillet igen og igen og viste sig i stand til at samle både queerfeminister, transaktivister, unge bøsser og formodet heteroseksuelle sympatisører.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingen prideparade uden drags. Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.

 

Blandt paradedeltagerne sås fodboldsfans mod homofobi, den svenske folkekirke, en gruppe stolte forældre og kommunalt ansatte med regnbueflag. De fleste svenske partier var også med, fra Vänterpartiet og Feministisk Initiativ til Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.

 

I år havde Lundapride for første gang udvidet priden til at løbe over flere dage. Fredag aften holdt byens LGBT-certificerede svømmehal Pridepoolparty, og søndagen efter paraden var der filmvisning, debatter og regnbuegudstjeneste.

Foto: Thomas R. Kristensen / Out & About.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies