KONKURRENCER

Skal man absolut stemme på en LGBTQ-kandidat?

KOMMENTAR: Kommunalvalget nærmer sig, og politikere med forhåbningsfulde smil lokker med smiger og valgflæsk fra lygtepæle landet over. Se mig, husk mig, giv mig dit kryds. Men skal vi vælge med hjerte, hjerne eller regnbue?

tirsdag, 16 maj 2017 10:22

Ligestillingsminister uddeler Aarhus Pride-prisen

Af Kategori Pride
Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) uddeler Aarhus Pride-prisen den 3. juni. Her ses hun holde åbningstale ved Copenhagen Winter Pride i februar. Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) uddeler Aarhus Pride-prisen den 3. juni. Her ses hun holde åbningstale ved Copenhagen Winter Pride i februar. Foto: Pilu Ottosen / Out & About.
Bedøm
(0 Stemmer)

Minister for ligestilling Karen Ellemann (V) lægger vejen forbi det østjyske, når hun lørdag den 3. juni uddeler Aarhus Pride-prisen.

Det bliver en af regeringens øverste topfolk, som får æren af at overrække Aarhus Pride-prisen til den eller de heldige vindere, når Aarhus Pride fejrer mangfoldigheden lørdag den 3. juni.

Minister for ligestilling Karen Ellemann (V) lægger vejen forbi Aarhus for at være med til at hylde mangfoldigheden.

"Jeg er godt gammeldags glad og stolt over, at jeg har fået lov til at overrække Aarhus Pride-prisen i år. Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til respekt for LGBTI-personers rettigheder. Desværre er der stadig alt for mange, der holder deres seksuelle orientering eller kønsidentitet hemmelig af frygt for reaktionen fra kolleger, venner eller familie. Aarhus Pride-prisen er en hyldest til nogle af de folk, der hjælper LGBTI-personer med at gøre hverdagen nemmere. Så de kan udfolde sig frit," siger Karen Ellemann.

Aarhus Pride-prisen er en hyldest til hverdagens helte og gives hvert år til en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for LGBT-personers levevilkår.

Vigtig opbakning fra ministeren
Formand for Aarhus Pride Mads Hedelund sætter stor pris på, at ministeren har fundet tid i kalenderen til at tage turen fra Christiansborg til Østjylland.

"Det betyder meget, når vores folkevalgte så tydeligt støtter op om LGBT-personer. Alt for mange steder i verden er det ingen selvfølge. Og uanset partifarve er det et vigtigt signal at sende, at i Danmark har vi plads til forskellighed, også når det gælder seksuel orientering eller kønsidentitet. Det gør ministeren ved at deltage," siger Mads Hedelund.

Med Aarhus Pride-prisen følger en medalje, der er designet af guldsmed og designer Mads Heindorf, som blandt andre har kreeret smykker til Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik.

Fakta om Aarhus Pride-prisen
Priden blev uddelt første gang i 2013 til den anden årlige udgave af Aarhus Pride. Den gives som en hyldest til hverdagens helte, som har gjort en særlig indsats for LGBT-personers levevilkår. Læs mere hos Aarhus Pride.

Tidligere prisvindere
2013: Oliver Panthera Jybæk, den dengang 20-årige transperson, der blev født som pige, men hvis kønsidentitet er som dreng, og som kæmpede for transpersoners vilkår.
2014: Kjeld Holm, nu tidligere biskop i Aarhus for hans lange og utrættelige arbejde for homovielser i Danmark.
2015: Normstormerne, en gruppe frivillige unge, der drager ud blandt 7.- 9. klasser i folkeskolerne for netop at diskutere køn, fordomme, seksualitet og grænser.
2016: Annemette Rasmussen, mangeårig arrangør af 'Fodbold i pinsen' – en årlig fodboldturnering især for lesbiske.

Tidligere prisoverrækkere
2013: Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus.
2014: Morten Østergaard, daværende skatteminister.
2015: Rufus Gifford, daværende ambassadør for USA.
2016: Rebecca Matthews, direktør for Aarhus 2017.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies