KONKURRENCER

Ukraine og mangfoldigheden

Eurovision Song Contest blev skabt efter 2. verdenskrig for at samle europæerne omkring en fredelig sangdyst i stedet for en kamp med bombefly og maskingeværer.

søndag, 09 april 2017 11:10

Kønspolitisk Melodi GraM Prix starter forsalg

Af Kategori Shows
Bøssehusets aktivistiske oprindelse lader sig ikke kue, og gudskelov for det. Bøssehusets aktivistiske oprindelse lader sig ikke kue, og gudskelov for det. Foto: Bøssehuset.
Bedøm
(0 Stemmer)

Bøssehuset lægger igen i år scene til det stjernebestrøede Kønspolitiske Melodi GraM Prix. Forsalget er startet.

Intet er normalt i Bøssehuset – skribenten på denne artikel har en gang set en nøgen bartender dyppe sin – meget lange – pik i en frisk opskænket fadøl, hvorefter han bad om fem kroner ekstra. Jo, Bøssehuset er stedet hvor alt kan ske, og hvor man fornemmer, at intet er hvad det ligner, men alligevel er netop dét. Måske fordi Bøssehuset altid giver det kendte en drejning, som nu med Melodi Grand Prixet.

Bøssehusets Kønspolitiske Melodi GraM Prix er et saftigt satirisk spark til det årlige polerede show på DR. Nu kan vi ikke anmelde årets udgave af Bøssehusets show, men vi får næppe en glat og permanentet version af Annette Heick. Godt det samme.

Sidste år var Bøssehuset proppet med et begejstret publikum ved både semifinale og finale. Alfabet Ballade fejede overraskende alle andre sange af scenen i både semifinalen og finalen.

Nu er 2017 showet på trapperne, og forsalget er startet. Men du kan også vente og købe din billet i døren. – Hvis du tør. Det Kønspolitiske Melodi GraM Prix er populært og ofte udsolgt.

Bøssehuset kan i år præsentere hvad de kalder et ”stjernespækket program med kønspolitiske verdenskunstnere fra blandt andet Frankrig, Færøerne og Frederikssund.”

Det lyder ikke kedeligt, og når vinderen skal findes på ægte Christianianistisk rundkredsdemokratisk vis, så er det sædvanen tro publikum, der har magten. De skal kåre aftenens ’spillepige’, som bliver hædret på behørig vis.

Når det musikalske slag er stået, er der ’afterparty’ både inde og ude i Bøssehusets hyggelige have.

Billetter kan købes her.

Kønspolitisk Melodi GraM Prix, Bøssehuset, den 5. og 12. maj 2017.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies