KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

onsdag, 05 april 2017 12:54

Ny Queer Bar i Kødbyen

Af Kategori I BYEN
Babette Desirée tegner venner og bekendte i det Københavnske queer-miljø, og udstiller fra fredag på Queer Bar i Warehouse9. Babette Desirée tegner venner og bekendte i det Københavnske queer-miljø, og udstiller fra fredag på Queer Bar i Warehouse9. Foto: Babette Desirée.
Bedøm
(0 Stemmer)

Kødbyen har fået en ny Queer Bar, som på fredag holder fernisering på udstilling af to queerkunstnere.

Queer Bar åbnede den 25. februar i Warehouse9s nyrenoverede bar/foyer, og drives som et safe space for queer- og transpersoner og er et hang out for folk, som ønsker at mødes i en afslappet og laid back atmosfære.

Der er ingen dresscode og baren er åben for alle som respekterer stedets safe space politik. Den går i al sin enkelhed går ud på, at holde arrangementer fri for dominerende heteronormativ adfærd. Man ønsker, at skabe et åbent og inkluderende sted, hvor alle føler sig trygge ved at udtrykke sig som dem de er - uanset køn, race, seksualitet og klasse.

Baren drives af frivillige og er ikke kommerciel, og serverer kun økologiske øl, drinks og sodavand. DJs vil komme fra queermiljøet, og man vil kunne opleve livemusik, udstillinger og andre indslag, som arrangeres af forskellige grupper og personer fra trans- og queer scenen i samarbejde med Queer Bar gruppen.

Baren er åben cirka en gang om måneden og næste arrangement er på fredag den 7. april kl. 20 med blandt andre DJ Hairwerk, K-Hole og Ina Noire.

Samme aften er der fernisering på en udstilling af dragperformer og stylist Kevin Knaap og tegner og teatermennesket Babette Desirée.

Følg med på Warehouse9s Facebookside for åbningstider og arrangementer.

Kevin Knaap – en alsidig kunstner
Kevin Knaap kan ikke huske, hvornår han begyndte at udtrykke sig kreativt, men har vist altid gjort det. En lærer han havde fik ham tidligt i gang med at udforske sin kreative energi. Det har holdt ved og har udviklet sig til tegninger, malerier, makeup, styling og dragperformances.

”Jeg bliver inspireret af næsten alt jeg ser. Jeg har en kunstnerisk tilgang til verden og drag fylder derfor meget i mit liv og er en stor inspiration. Drag er en leg med personalities og collage. Her kan jeg skabe den effekt jeg leder efter. Min inspiration kommer fra bøger jeg læste som teenager og senere udtryk på lærred. Alt i alt en sjov blanding af ting jeg mener der sammen kan fortælle noget”, fortæller Kevin Knaap om sin kunst.

Babette Desirée – den naturlige tegner
Babette Desirée har fra barnsben fundet det naturligt at tegne og male. Hendes aktuelle projekt består af adaptationer af fotografier af venner og bekendte i det Københavnske queer-miljø, tegnet op med bly og malet med akvarel.

”Det blev oprindeligt udløst af, at en ven bad mig male et portræt af ham, og jeg valgte da at arbejde med et billede af ham i drag”, fortæller Babette Desirée om sine tegninger og fortsætter:

”Jeg bliver inspireret af de mennesker, der omgiver mig, teater, i særdeleshed ballet, beklædning, film, litteratur. Man kan ved denne udstilling forvente, at få et glimt af den originalitet og kreativitet, som er så nærværende i menneskene, der frekventerer Warehouse9.”

Der er fernisering på udstillingen med bobler og snacks fredag den 7. april 2017 kl. 20-21, hvorefter Queer Bar tager over med DJs til kl. 04.

Du finder Warehouse9 Bar/lounge på Halmtorvet 11 A, 1711 København V, og på Facebook her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies