KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

onsdag, 08 februar 2017 10:04

Lesbisk og queer-kamp i Melodifestivalen

Af Kategori Shows
LGBTQ-rockbandet Dismissed synger Hearts Align. LGBTQ-rockbandet Dismissed synger Hearts Align. Foto: Janne Danielsson SVT.
Bedøm
(0 Stemmer)

Lesbiske Mariette og queer-bandet Dismissed kæmper lørdag den 11. februar ved Melodifestivalen i Malmø.

Melodifestivalen kommer til Malmø på lørdag den 11. februar. Blandt de syv deltagere i delfinalen i Malmø er Mariette, som blev kåret som Årets Homo ved QX Gaygalan 2010 og blev nummer tre i Melodifestivalen 2015.

Men også queer-rockbandet Dismissed kæmper om at vinde en plads direkte videre til finalen i Stockholm – eller i det mindste sikre sig en plads i Andra Chansen, hvor de 3. og 4. bedst placerede i delfinalerne får en sidste mulighed for at synge sig til finalen.

Melodifestivalen i Malmø finder sted i Malmö Arena, som ligger lige ved siden af Hyllie, den første station efter Københavns lufthavn, når du tager toget fra København til Sverige.

Du kan stadig nå at købe billetter til selve showet lørdag aften – eller til prøverne fredag aften og lørdag eftermiddag. Billetsalget foregår her.

Videre i byen
Efter Melodifestivalen – eller Mello som svenskerne også kalder den – fortsætter festen inde i det centrale Malmø.

Begynd på BeeBar, der netop har vundet QX Gaygala-prisen som bedste restaurant/bar. BeeBar finder du på Södra Förstadsgatan 36, få hundrede meter fra Triangeln station.

SLM Malmö holder åbent fra 22-00 og ligger på Tågmästaregatan 2, som ligger 1,3 kilometer fra Malmö Centralstation. Vær dog opmærksom på, at SLM kun er åbent for mænd, og at du skal leve op til den maskuline dresskode.

Gratis for drags og danskere
Homodiskoteket Wonk holder Mellonight med DJ Gretchen og Robin som host. Og så reklamerer de med, at både drags og danskere med togbillet har gratis adgang hele natten.
Wonk i Malmø ligger på Stortoget 11 og har åbent fra 23.30 til 04. Tjek Wonks facebookside ud her.

Fest i to lande på en nat
Øresundstogene kører hele natten, en gang i timen, så du kan sagtens nå at se Melodifestivalen, gå i byen i Malmø og afslutte byturen på en af de sene barer i København. Det er jo ikke hver nat, at man går i byen i to lande på en nat.

Hvis du ikke har tid eller lyst til at rejse til Malmø for at opleve Melodifestivalen, kan du følge med på svensk TV1 eller online her.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies