KONKURRENCER

Da Annemette blev et symbol

KOMMENTAR. Da Annemette Vedel Augustesen søndag aften den 25. juni blev anholdt i Istanbul, skete det ganske fredeligt og under klapsalver. Men anledningen var brutal og farlig. Farlig i situationen og farlig for de titusinder af tyrkiske LGBTQ'ere hvis fremtid er på spil.

søndag, 02 oktober 2016 16:55

Roxy Thyrune er Nattens Dronning 2016

Af Kategori Shows
Nattens Dronning 2016 Roxy Thyrune med dommertrioen. Nattens Dronning 2016 Roxy Thyrune med dommertrioen. Foto: Pilu Ottosen.
Bedøm
(4 Stemmer)

Dragshowet Nattens Dronning trak fulde huse i Odense, da årets Dronning 2016 lørdag aften blev kåret. Et begejstret publikum og et stjernebesat dommerpanel var ikke i tvivl: Debutanten Roxy Thyrune vandt den royale titel som Nattens Dronning 2016.

Årets tema var Eurovision, og det er i den grad en kategori der ligger lige til højrebenet for de fleste drag queens.

I første afdeling var kategorien ’look a like’, og Roxy Thyrune gav en alternativ version af Nicoles tyske vinderhit ’Ein bißchen Frieden’ fra 1982. Den smukke ballade blev pludselig afbrudt af hylende sirener, geværild og bombenedslag, og et spring i tid og udklædning blev illustreret ved Roxys kamp med en radio, som med knitrende tidstypiske lydklip førte os mentalt fra Berlin '45 til Eurovision '99 i Jerusalem.

Med et fikst kostumeskift fra kjole til lakbukser var Roxy pludselig svenske Charlotte Nilsson med vinderhittet 'Take me to your heaven'. -Meget velvalgt på dagen må man sige. 

I anden afdeling var kategorien ’fantasy’, og fantasi var hvad der blev brugt. Roxy Thyrune havde valgt et all time homohit, Gloria Gaynors ‘I will survive’.
-På sin vis ikke så fantasifuldt et valg, men... når man tilføjer et vampet divalook, en underholdende sidehistorie med en hjælper der tryller kjolen om til en ny hele tre gange, og samme kreation er skabt af topdesigner Lasse Spangenberg, så har man publikum i sin hule hånd, og høster stående bifald.

Ingen tvivl om vinderen
Det var derfor et enigt dommerpanel bestående af Grand Prixvinderne Kirsten Siggård og Lise Haavik, skuespiller Pernille Højmark, rockmama Sanne Salomonsen, madam Skrap karakteren Vera, og DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme, der sammen med publikum gav titlen til Roxy Thyrune.

Andenpladsen gik til Mariah Freefall, og tredjepladsen til Duchess Duchess Cuntless. Karen Durand var en sikker vinder af designprisen.

Et uforglemmeligt publikum
Det er sjældent vi omtaler publikum i artikler som denne, men aftenens publikum glemmer man ikke lige med det samme.

Velopdragent kan man ikke kalde den skønne mangfoldighed af lokale velklædte ’Hr. og Fru Fyn-par’ og et bredt spektrum af LGBTQ’ere med selvbevidste drags i spidsen.

En summen af småsnakken, blinkende og lysende mobiltelefoner, et rend ud og ind af salen efter drikkevarer akkompagneret af et vedvarende ”SHHH!” fra andre der gerne ville have lidt ro. Så uroligt var publikum, at de to værter Martha Mundgodt og Conny Kansas flere gange spurgte, om man kunne høre dem.

Men det gjorde nu ikke noget, for som aftenen skred frem og publikum fik tømt baren blev de en del af showet, og aftenen gik op i en højere enhed.

Se Roxy Thyrunes første reaktion backstage i videoklippet under galleriet.

Media

Roxy Thyrunes første reaktion backstage. Video: Brian Kjær Capkan.
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies