KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

mandag, 15 august 2016 14:28

Er du klar til at dulle dig op til Priden?

Af Kategori Pride
Er du klar til at dulle dig op til Priden? Foto: Homoware.
Bedøm
(0 Stemmer)

Hvert år er der en t-shirt, et armbånd eller noget helt andet der storhitter ved Copenhagen Pride. Vi har sat os for at finde nogle gode bud på hvad der hitter i år.

Hvem husker ikke t-shirten med Putins fjæs i karikeret makeup for et par år siden? Den hittede, og er blevet et ikon for Ruslands krænkelse af LGBTQ-rettigheder. Den vakte virkelig opsigt i priden.

Men hvad vil hitte i år?

Hos Homoware i Larsbjørnsstræde har de nogle gode bud. En af ”drengene”, Michael viser frem fra hylderne med pride-gear.

”T-shirten med ”We are all unique – Deal with it!” er allerede populær, og jeg tror den bliver det store hit i år. Den rammer lige ned i tidsånden, og udfordrer tilskuerne, og tvinger dem til at tage stilling. Det er et stærkt budskab.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Homoware tshirt foto Homoware

Den fede t-shirt fra Homoware, som spås at blive et hit ved Copenhagen Pride i år. Foto: Homoware.

 

Hvis en t-shirt ikke er nok er der mange flere muligheder for at transformere sig selv fra ’street cool’ til ’pride cool’.

”En fanbrush er et must. Lynhurtigt kan du male dig selv og dine venner i ansigtet med en regnbue. Du kan have den i lommen, og male dem du møder. Bagefter er det let at fjerne igen. Ellers er der godt gang i slips, butterflys, slips til kæledyr og halskæder. Vi har lige fået en lækker halskæde fra Andrew Christian,” fortæller Michael.

Artiklen fortæstter under billedet.

Fan brush

En fanbrush er en let måde at pynte sig til pride. Foto: Homoware.

 

Armbånd hitter igen i år, og der er mange modeller at vælge i mellem. Den populæreste i øjeblikket er, ikke overraskende, regnbuefarvet, og lavet af flettede tråde. Andre populære armbånd er lavet af blød silikone, og udstråler et stærkt statement.

Artiklen fortsætter under billedet.

Homoware armbånd foto Bran Kjær Capkan

Armbåndet øverst til venstre er et salgshit. Men også de to brede armbånd øverst til højre er populære. Foto: Brian Kjær Capkan.

 

Flag hører naturligvis også til i priden, og det traditionelle regnbueflag er alletiders favorit, men ifølge Michael begynder det at få stærk konkurrence.

”Vi har flag for mange dele af LGBTQ-miljøet,” fortæller Michael. ”Transflaget har vi haft nogle år, men nye er kommet til. For eksempel flag for aseksuelle, biseksuelle, bears, læder, genderqueer, panseksuelle, rubber og puppy. Du kan også få regnbueflag med kvinde/kvinde eller mand/mand-symboler.”

Hvilket flag sælger bedst?

”Det klassiske regnbueflag er det mest populære, men lidt overraskende er det biseksuelle flag blevet mere og mere populært de sidste par år. Det er typisk helt unge piger eller fyre der køber det. Det lille regnbueflag på pind er også meget populært.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Homoware flag foto Brian Kjær Capkan

De små regnbueflag på pind er et let måde at vise farverne. Foto: Brian Kjær Capkan.

 

Du finder de omtalte prideting på Homoware.dk eller fra tirsdag på Pride Square, hvor Homoware har et telt.

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies