.

Et friskt pust af tidsånden

KOMMENTAR: Cosy Bars ejer Camilla Lantz fik sat et ordentligt udråbstegn ved afslutningen på 2018, som nu ligger tilbage som et udtværet skod i Pisserenden. Gamle Cosy Bar som røgfri er opfyldelsen af en våd drøm hos mange, og et mareridt hos andre.

 

torsdag, 04 august 2016 12:23

Bøssehuset klar til årets dekadente sommerfest

Af Kategori Fester
Der er linet op til et brag af en sommerfest i Bøssehuset, og "de lokale" trunter er klar tila t tage godt i mod dig. Der er linet op til et brag af en sommerfest i Bøssehuset, og "de lokale" trunter er klar tila t tage godt i mod dig. Foto: Bøssehuset.
Bedøm
(0 Stemmer)

Bøssehuset på Christiania åbner atter haven og slår dørene op til husets traditionsrige sommerfest sammen med mainstream.

Bøssehuset har ry for at holde landets fedeste fester, og på lørdag brager det igen løs på Christiania. Det bliver festligt, lummert og meget meget bøsset.

”En fest for både machomænd og stylede divaer, hipsters og transkønnede, skamløse fisseletter og raffinerede queens, dykes og tomboys, bjørne og admirers, læderbøsser og andre fetichister, femmes fatales og betonlebber, twinks og silver daddies samt “helt almindelige” queer folk.” Sådan præsenterer Bøssehuset selv festen på Facebook.

Omfattende og saftigt program
Kl. 17.00 varmer Mainstream op med loungemusik i haven. Nyd en kold øl og kom i lummer stemning.

Kl. 20.00 triller en perlerække af performere hen over scenen i hus og have, og skaber den velkendte både hyggelige og fortryllende stemning. Dertil masser af kolde fadøl, drinks og populær bøssepop.

Kl. 23.00 ruller live bandet Me Jane over scenen og får som altid alle til at rokke med.

Kl. 00.30 går Mainstream i luften med bøssepop og tech-house. Line up: Maja Malou Lyse og Sufie Elmgreen, Esben Weile Kjær, Le1f, Andree Wendel Hoxfeldt og Frits Carøe.

Plads til hele miljøet
Jargonen i Bøssehuset kan være ret bøsset. Måske den endda kan virke skræmmende for en nyudsprunget og bly bøsse der netop er kommet ind med firtoget fra Vestjylland. Men frygt ej. Der banker hjerter af guld i Bøssehuset, og de banke ofte i højt tempo når der er fest.

Hvis du har oplevet sommerfesten sidste år eller været med til festerne efter Frk. Verden, vil du genkende stemningen, når Bøssehuset samler hele homo-, trans- og queer-Danmark for at hygge og feste igennem.

I Bøssehuset er der plads til kogende dansegulv, stille intime rum for samtale, chillout-zoner, sleezy darkrooms og flere scener for både musik og optræden.

Bøssehuset siger selv, at de med festen vil styrke sammenholdet i LGBTQ-miljøet, som de føler er vigtigere end nogensinde.

Du finder Bøssehusets sommerfest på Facebook ved at klikke her. Der kan du finde info om billetpriser med mere.

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies