.

Hvad er en god LGBT-rollemodel?

KOMMENTAR: Vi har alle brug for rollemodeller, og særligt helt unge som mærker deres seksualitet udvikle sig, har brug for nogen at spejle sig i. Men hvad ER egentlig en god rollemodel? Hvad kan vi selv gøre?

lørdag, 04 juni 2016 19:25

Aarhus Pride: Se billederne

Af Kategori Pride
Aarhus Pride: Se billederne Foto: Thomas R. Kristensen.
Bedøm
(0 Stemmer)

Vejrguderne velsignede Aarhus Pride, som 4. juni gik gennem det centrale Aarhus.

Strålende solskin skinnede ud over Smilets By, Aarhus, som 4. juni holdt sine femte pride siden debuten i 2012.

Paraden afgik fra Bispetorv klokken 11.45, tidligere end normalt på grund af et andet arrangement i byen. Alligevel havde de mange fremmødte aarhusianere fået selskab af mange fra mange andre byer, heriblandt pride-arrangører fra Aalborg, København og Malmø.

Flere tusinde paradedeltagere gik med gennem Midtbyen og frem til paradens slutdestination på Officerspladsen, med Pride Square og scene til taler og underholdning, styret af Miss OTB.

Den tårnhøje pride-værtinde bød Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), op på scenen og gav ham et klap bagi, hvilket borgmesteren tog med et smil.

”Aarhus er en by, hvor vi tror på forskellighed, og at det er mangfoldigheden, som giver os styrken som by. Vi tror på, at det at mennesker kommer fra forskellige steder, ser forskellige ud, har forskellige overvejelser og holdninger, forskellige måder at leve livet på, det er det, der gør os stærke, Det er det, der skaber en by, der hænger sammen, og det, der gør, at Aarhus er så vidunderlig og fantastisk en by,” sagde Jacob Bundsgaard.

I sin tale glædede han sig over, at transkønnethed ikke længere betragtes som en psykisk sygdom, og han roste de frivillige, som er drivkraften bag Aarhus Pride.

”Jeg bliver så glad og stolt over at være borgmester i en by, hvor der er så gode kræfter, der gerne vil være med til at skabe rammer, ikke kun for dem selv, men også for en helt masse andre,” sagde Jacob Bundsgaard.

Senere på eftermiddagen blev Aarhus Pride-prisen uddelt af direktøren for Aarhus 2017 europæisk kulturhovedstad, Rebecca Matthews. Prisen gik til Anne Mette Rasmussen fra det lesbiske fodboldstævne, Fodbold i Pinsen.

Klokken 22 åbner den officielle pride-fest på diskoteket Train, midt i Aarhus. Det koster 65 kroner at komme ind, og du kan købe billetter her.

Aarhus Pride B

Aarhus Pride C

Aarhus Pride D

Aarhus Pride E

Aarhus Pride F

Aarhus Pride G

 Aarhus Pride H

 Aarhus Pride I

 Foto: Thomas R. Kristensen.   

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies