KONKURRENCER

Happy Pride kære ”afvigere”!

KOMMENTAR: Copenhagen Pride er over os, og det synes som om, alting lige er lidt større i år. Og det er der brug for, for hadefulde og destruktive kræfter næres af vores blotte tilstedeværelse. Ja, Anni Grimm hænger som en sort sky over mangfoldigheden.

søndag, 16 august 2015 22:47

Sabaah vakte opsigt i paraden

Af Kategori Pride
Sabaah vakte opsigt i paraden Philip Nordstrøm
Bedøm
(0 Stemmer)

De 103 organisationer og virksomheder kæmpede om at vække tilskuernes opmærsomhed. Der var virkelig en god stemning, fest, farver og glimmer. Sabaah havde held med at vække opmærksomhed med bl.a. "vilde katte" udklædning.

Sabaah er en forening for LGBTQ-personer med etnisk minoritetsbaggrund og andre, som sympatiserer med vores sag.

Med et stærkt sammenhold og gennem netværksaktiviteter støtter de hinanden i de problematikker, som kan opstå i tilværelsen som LGBTQ-person, og de arbejder for at skabe bedre levevilkår for målgruppen.

Med store skilte: "Der er ingen skam i min pride" gik piger omkring en vogn, hvor en person i sort latex-dragt blev trukket af to fyre i katte-outfit og pink solbriller. Og lad os bare sige, at det var katte som både viste kløer, charme og ikke mindst sex-appeal.

Man vidste aldrig helt, hvad de kunne finde på. F.eks. kravlede en af fyrene op i et stillads, som en fræk kat, og de drak også "mælk" af skåle undervejs i paraden. Det har nok været lidt stærkere sager, som var i deres kæmpe beholder.(se galleri)

De var altid friske på en dans og var rigtig gode til at sætte gang i festen og få publikum og ikke mindst de andre deltagere i paraden til at danse med. Man må sige, at de levede op til deres opsigtsvækkende skilte: "Der er ingen skam i min pride".

Tagget under
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies