KONKURRENCER

World AIDS Day

KOMMENTAR. Den 1. december markeres World AIDS Day over det meste af verden. Også her i Out & About. Det gør vi, fordi bøsser og biseksuelle mænd er den gruppe i Danmark, hvor flest er ramt af hiv, og hvor risikoen for at blive smittet er størst.

Date: 12-08-2017

Time: 14:00

Sommerudflugt til Ebeltoft m. TiD - Transpersoner i Danmark

SOCIAL
Ebeltoft - 8400 Ebeltoft, Danmark
Hyggelig sommertur med TiD til Ebeltoft.

Program:
Programmet om eftermiddagen er efter frit-slaw-princippet. Nedenunder er der nogle tips til seværdigheder og aktiviteter. Dog foreslår jeg samlet entre på Fregatten Jylland for de som ønsker det kl. 14.30.

Fællesspisning kl. 19.00
På Den Skæve Kro, Villadsgyde 7, til hygge og spisning af god traditionel dansk mad, se mere her http://www.denskaevekro.dk/. Jeg har pt. bestilt bord til 15-20 deltager, men jeg har lovet endelig antal én uge før, derfor er det vigtigt at du tilmelder dig absolut senest lørdag d. 5. august inden kl. 18.00!!

Fregatten Jylland
kl. 14.30 Fregatten Jylland åben fra 10 -18 entre kr. 125
Det brager, knager og lugter af tjære på Fregatten Jylland. Verdens længste Træskib, en autentisk fregat, omgivet af museumshal og Fregat Café fra 2005, et træskibsværft, en TS havn, muligheder for overnatning og Fyrskib XXI, der åbnede som Café Fyrskib XXI i sommer 2006.
Fregatten Jylland er et helstøbt maritimt miljø på Fregatøen midt i Ebeltoft. Vi formidler levende dansk marinehistorie til store og små.
http://www.fregatten-jylland.dk/

Doc Houlind Revival All Stars
Fra: 12. aug 2017 12:00
Til: 12. aug 2017 23:00
Sted: Torvet, 8400 Ebeltoft
Orkesteret består af yngre og ældre musikere bl.a. et par tidligere PAPA BUE folk, med en fælles interesse for den tidlige improvisoriske musik, New Orleans jazzen, som den f.eks. blev præsenteret af de største amerikanske orkestre, der var med til at skabe revival jazz perioden, der udgjorde jazzboomet i 60’erne og 70’erne i Europa.
http://www.dochoulind.dk/band.html

Glasmuseet Ebeltoft åben fra 10 -18 entre kr. 85
Glasmuseet Ebeltoft er Danmarks internationale museum for moderne glas. Året rundt kan man opleve skiftende udstillinger og besøge det arbejdende værksted, hvor den 1100 grader varme glasmasse forvandles til brugsglas og unika.
I museets Glasunivers kan børn og voksne gå på opdagelse blandt glasøjne og glødepærer, prøve kalejdoskopet, se film om glas og lave et kunstværk næsten som i virkeligheden med den digitale glaspuster. Udendørs kan man nyde Glashavens duftende roser, krydderurter og meget mere. I museets butik findes et stort udvalg af glasdesign og unika, skabt af danske kunsthåndværkere.
http://glasmuseet.dk/

Museum Østjylland
Hele sommerferien er der aktiviteter i Farvergården og en sjov sommerferiekonkurrence for hele familien.
Gå på opdagelse i Siamesisk Samling, Det gamle Rådhus og Farvergården og deltag i sommerens konkurrence for hele familien. Vores afdelinger i Ebeltoft har åbent tirsdag til søndag, kl. 10-16. Mandag lukket.
Sted: Siamesisk Samling, Det gamle Rådhus og Farvergården, Ebeltoft
Gratis adgang
http://www.museumoestjylland.dk/

Ønsker du ikke at kører hjem lørdag aften kan du finde ideer til indkvartering her http://www.ebeltoftby.dk/sleepover.aspx og evt. på https://www.airbnb.dk/

Aftenmenu & pris:
Valgfrit fra kroen menu.
Du bestemmer selv niveau for mad og drikke, se menu på denskaevekro.dk

Tilmelding til arrangementet senest:
Lørdag d. 5. august kl. 18.00 direkte til Bianca eller ved tilmelding her på facebook: https://www.facebook.com/events/1919978491549646

 

Ser frem til en strålende dag i Ebeltoft
Kærlige sommer hilsner
Bianca

 Registrering lukket
 
0
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies