KONKURRENCER

Prisuddelingsfest og Winter Pride

Den 8. februar holder LGBTQ-miljøet sin årlige prisuddelingsfest i Cirkusbygningen, København.

- Debat

Dette er Out & Abouts debat-side. Her kan du læse andre brugeres indlæg, eller du kan lave dit eget indlæg. Husk at du skal være logget ind for at kunne kommentere og oprette indlæg.

Når du er logget ind skal du blot tykke på det grå felt med blyant symbolet her til højre.
skriftstørrelse: +

Skam dig! Vi kender alle følelsen af skam og den kan være destruktiv.

Det at føle skam er en grundlæggende følelse vi har med os, og vi alle kender til fra barns ben. Vi kender alle sammen den følelse af skam, hvor vi kan have lyst til at gemme os og krybe os helt sammen. Faktisk kan vi ikke have lyst til at opleve følelsen, og gør alt, hvad vi mennesker kan for ikke at mærke følelsen af skam. Der kan nemlig ikke være noget værre end at opleve følelsen af skam.  

Det at føle skam kan opstå i mange forskellige situationer og er forskellig fra person til person, hvad der føles som skam for dem. Her er bare nogle af de eksempler, hvor skammen kan komme til udtryk; 

  • Mærke bestemte følelser (vrede, glæde, stolthedsfølelse, ikke at være rummelig, at være ked af det). 

  • Skam over, at skulle udtrykke sine behov og mening 

  • Skam over ens krop, kropsdele, udseende og udstråling  

  • Skam over ens seksualitet  

  • Begå fejl/afsløre at man er dum 

  • Skamme sig over andre personer og ens opvækstvilkår  

Den skam vi kan føle som nævnt i eksempler ovenfor, kan gå ind og ødelægge hele vores fundament og identitet som menneske. Derfor som tidligere nævnt, har vi mennesker ofte ikke lyst til at mærke skammen, fordi den er så invaliderende på vores identitet og fundament.  

Skammen kan gøre, at vi ikke opnår vores fulde potentiale som menneske, når det gælder ens arbejds- og uddannelsesliv, parhold og det vigtigste af alt, vores egen identitet som menneske.  

Skammen kan gå ind og overtage vores liv og det er ofte også her at ”vores indre kritiske stemme”, som ofte kaldes for ”den indre kritiker”, går ind og giver en hjælpende hånd for at styrke/øge følelsen af skam.  

Den indre kritiker kan lyde noget i retningen af; ”du er for meget”, ”hold op med det”, ”ej hvor er du bare dum”, ”du har godt nok taget lidt på”, ”hvorfor har du ikke styr på det” ”følelser ej stop med det”, ”du skal ikke græde” ”du må ikke være svag” og jeg kunne blive ved. Der er ikke grænser for, hvad vores indre kritiker kan sætte i gang hos os selv og derved også skammen.  

Som om ovenstående ikke er nok, så kan andre mennesker også aktivere vores skam, uden at de mennesker er bevidste om det. Selv små sjove måske spydige kommentarer kan gå ind og aktivere skam hos den person, som allerede oplever skammen. Man kan med andre ord sige, at ”de skammer dig ud”, samtidig med du skammer dig selv ud. 

Som om det ikke er nok, så har vi mennesker også tendens til at skamme andre ud, for ikke at komme i berøring og kontakt med vores egen indre skam. Vi fjerner fokus fra vores egen indre skam, fordi den er for skamfuld og smertefuld at mærke. 

Hvordan kan vi arbejde med vores skam?  

Hurtige guidelines: 

  1. Acceptere at skammen er der. Acceptere at du skammer dig over (…), og prøv at finde ud af med dig selv, om ikke at fjerne følelsen. Vi mennesker har tendens til, når vi har et problem, at skulle ”fixe” det ret hurtigt. Det tager tid og tålmodighed at arbejde med følelser, da følelserne kan have været der længe.  

  1. Bliv undersøgende med dig selv, hvordan kommer din skam til udtryk? Hvad sker der med dine tanker, følelser og krop? Hvilke signaler får du, når du oplever skammen?  

  1. Bliv undersøgende på om skammen har rødder i barndommen/opvæksten, og hvornår og hvordan?  

  1. Find ind til din indre kerne og styrke, hvor kan du ”løfte dig selv”, så du ikke drukner i skammen? 

Det kan være en længerevarende proces og smertefuldt at få øje på sin skam og arbejde med den. Der er ingen tvivl om, at når der bliver arbejdet med din skam, kan du også slippe fri. Derved få et mere kærligt og medfølende selv, som vil kunne øge din egen værdighed og dermed dit fundament som menneske.  

  

0
”Jeg skal ikke afsløre hvor sårbar og defekt, jeg ...
Har vi glemt mangfoldigheden i kampen for accept o...

Comments

 
ingen kommentarer gjort endnu. Vær den første til at indsende en kommentar
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies