Danmark bør indføre et tredje køn! 

Mange lande har nu indført en officiel kønskategori ud over mand og kvinde. I Tyskland har de netop valgt også at indføre denne mulighed, der vil mindske pres på forældre og forhåbentlig hindre overgreb på børn født med tvetydige kønstræk. 

I dagens Danmark bliver der opereret på nyfødte børn, for at få dem til at passe ind i vores social konstruktion af opdelingen af piger og drenge. Jeg synes det er grundlæggende forkert at opererer unødigt på små børn, ligesom vi som socialdemokrater ikke bakker op om, at forældre lader deres drenge blive omskåret på grund af en religiøs tanke. Et menneskes skal selv have muligheden for at bestemme over egen krop, ikke underlægges samfundet kønskonstruktioner.

Diskussionen om tredje køn, også kaldet interkønnede, er vigtig også selvom det vedrører en mindre gruppe i samfundet. Interkønnede udgør et sted mellem 0,2 procent og 1,7 procent af Jordens befolkning. Tredje køn omfatter personer med eksempelvis kønsorganer eller kromosomer, der ikke passer fuldstændig sammen med en typisk definition af den binære han- eller hunkøn, så de ikke kan eller vil identificere sig som hverken mand eller kvinde. 


Hvis tredje køn var en juridisk mulighed, ville det gøre det meget lettere for forældre, som får et interkønnede barn. Disse forældrene ville ikke være tvunget på barnets vegne, at vælge et bestemt køn til barnet. Det må opleves som et stort pres for forældrene, at træffe en så afgørende beslutning på et andet menneskes vegne. Skulle vi ikke lade barnet selv træffe disse beslutninger på et senere tidspunkt, således at kønnet bliver formet ud fra hvad mennesket føler. 


En række lande har allerede officielt tredje køn muligheden - nemlig Holland, Østrig, Australien, New Zealand, Malta, Indien, Pakistan, Indien nu også vores naboland Tyskland. Det er også tilfældet i en række stater i USA. Jeg mener, at Danmark er forpligtet både af moralske og juridiske grunde til at ændre lovgivningen på dette område. I den europæiske konvention artikel 8 står der om menneskerettigheder, som garanterer retten til “individuel seksualitet” og især beskytter personer med en “alternativ seksualitet”.

Vores syn på køn og seksualitet bør hele tiden være til debat, således at samfundet skaber rum og muligheder for de grupper, der ikke falder inden for normen. I dag er det lettere at være homoseksuel end det var for blot 30 år siden. Men det er en kamp nogle har kæmpet! Derfor må vi igen op på mærkerne, og være med til at definere Danmark, som et sted hvor det er en menneskeret, at selv kunne vælge køn og seksualiteten.



Jeg håber at vi i Danmark tager denne diskussion alvorlig og får ændret loven. For en ændring af loven, vil ændre en masse menneskers liv til det bedre!