KONKURRENCER

Homoer på Helgoland

KOMMENTAR. Hver sommer solbader mange bøsser på badeanstalten Helgoland. Sådan var det på det gamle Helgoland, som lukkede i 2004. Og sådan er det på det ny Helgoland, som åbnede i 2008. En tradition, kan man sige. 

mandag, 26 december 2016 12:40

Sidste jul med George Michael

Af Kategori KOMMENTAREN
George Michael fra musikvideoen til hittet 'Outside'. George Michael fra musikvideoen til hittet 'Outside'.
Bedøm
(5 Stemmer)

Juledag døde George Michael. Popikon, åben homoseksuel og provokatør. En mand der kæmpede sine kampe, og gik sine egne veje når livet pressede på. Han lod sig ikke slå ud af modgang, og han blev en stor inspiration for mange. Mig selv inklusiv.

Da George Michael i 1998 blev arresteret på et offentligt toilet i West Beverly Hills for, at lægge op til sex overfor en civilklædt betjent, blev jeg personligt vildt chokeret. Jeg var på det tidspunkt 25 år, og var sprunget ud overfor familien et par år tidligere.

Men i Vejle var jeg et forholdsvis kendt ansigt, da jeg arbejdede i byens hæderkronede fodboldklub, Vejle Boldklub. -Og Vejle er en fodboldby, og det meste af min omgangskreds var relateret til klubben. Det føltes ikke rigtigt at springe ud, hvis jeg skal sige det på en forholdsvis neutral måde.

Men George Michael hjalp mig. Jeg var et par år før faldet pladask for hans Older album, og det fik en helt særlig betydning for mig, da det blev lydsporet til en hed, men kort, romance. Det er stadig albummet jeg sætter på når dagen er grå og verden uoverskuelig.

Skandalen på det offentlige toilet ville have knækket mange andre stjerner, og ført til brødbetyngende ”Jeg-taler-ud-og-angrer-og-undskylder-til-alt-og-alle-interviews”, men ikke George Michael. Han rettede ryggen, erkendte sin homoseksualitet og satte sig ned, og skrev en fantastisk sang om oplevelsen. ’Outside’ er ikke en undskyldning. Tværtimod. I videoen flyder det over med direkte referencer til homosex, og den får ikke for lidt med diskokugler, forgyldte urinaler og en overdrevet sexet George Michael i politiuniform.

And yes I've been bad
Doctor won't you do with me what you can
You see I think about it all the time
I'd service the community
(But I already have you see!)
I never really said it before

Tag dén snerpede homofober og moralister. “I am what I am!”

‘Outside’ blev et vendepunkt for mig. Den buldrede ud i min lille etværelses lejlighed i Vedelsgade, og jeg dansede rundt. Tænk, at lækre George Michael også var homo! Hvilken fryd! Jeg kaldte mig endda GM på både Opasia- og Ofir-chatten i nogle år derefter.

Således opfyldt og inspireret af George Michals pride tog jeg mod til mig, og sprang ud overfor en veninde i fanklubben. Med den strenge klausul, at hun ikke måtte sige det til nogen. Nå ja… girls will be girls, og ugen efter vidste alle det, inklusiv spillertruppen i Vejle Boldklub. Men overraskende nok lod alle til at være mere eller mindre ligeglade, og livet fortsatte.

Juledag blev Georges Michaels ’Last Christmas’. Efter hvad vi kan læse os til skete det stille og roligt. Som det bør gøre for os alle når vi når så langt. På en måde et paradoks, men også en smuk sløjfe på et liv og en karriere, som har gjort en forskel for så mange, at det skete på denne dag. Men dog alt alt for tidligt.

Hvil i fred George.

I just hope you understand,
Sometimes the clothes
Do not make the man.
I'll hold on to my freedom.
May not be what you want from me.
Just the way it's got to be.
Lose the face now.
I've got to live


Brian Kjær Capkan
Redaktør OAonline

Media

George Michael - Outside georgemichaelVEVO / YouTube.
Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies