KONKURRENCER

2017... åh nej...

GOD MORGEN! ONDT I HÅRET? TØMMERMÆND? MORALSKE tømmermænd måske? Det er ikke pænt gjort at råbe, men det får man nogle gange lyst til. I 2016 ret ofte synes jeg. Oftest i frustration, men også i afmagt og raseri. Bliver 2017 anderledes? Nej, tværtimod.

tirsdag, 01 november 2016 08:00

Tak til Barack Obama

Af Kategori KOMMENTAREN
Bedøm
(0 Stemmer)

Barack Obama har kun få måneder tilbage som USA’s præsident. Hans efterfølger vælges 8. november og tiltræder 20. januar ved en indsættelsesceremoni i Washington D.C.

Under Obama har USA taget kæmpeskridt fremad i forhold til LGBTQ-rettigheder. Kampen mod hadforbrydelser, diskrimination og mobning er styrket. Rejserestriktioner for hiv-smittede er fjernet. Par af samme køn er blevet ligestillet. Blot for at nævne et par eksempler.

”Barack Obama var den første præsident til i en offentlig tale at sige LGBT og same-sex marriage,” sagde redaktør Eboné F. Bell fra det lesbiske Tagg Magazine, da jeg mødte hende for et år siden.

Blandt forgængerne husker jeg George W. Bushs forsøg på at forbyde homo-ægteskaber i den amerikanske grundlov og Ronald Reagans ligegyldighed over for 80’ernes aids-epidemi, som slog tusinder af bøsser ihjel, inden myndighederne skred til handling.

Selv Bill Clinton havde mange forbehold: Homoer fik lov til at tjene i militæret, men kun hvis de ville holde deres seksuelle orientering skjult. Præsidenten tog afstand fra diskrimination, men lovgav imod samkønnede ægteskaber.

Donald Trump støtter North Carolinas kontroversielle anti-LGBTQ-lov og er villig til at udpege en højesteretsdommer, som vil forbyde ægteskaber mellem to af samme køn.

Langt værre er tanken om de skader, som Trump kan påføre USA og resten af verden. Det er vildt, at nogle vælgere tør give denne mand adgang til at styre et atombombearsenal, der kan ødelægge hele planeten.

Jeg vil næppe kunne slappe helt af før den 9. november om morgenen, når valgresultaterne forhåbentlig viser, at Hillary Clinton bliver USA’s næste præsident. Hun er for LGBTQ-rettigheder; hun er kvalificeret til at styre sit land; og hun vil, at USA skal være en positiv del af verden frem for at isolere sig bag mure, trusler og had til alt, hvad der er nyt og anderledes.

 

Thomas R. Kristensen
Redaktør Out & About

Log ind for at skrive kommentarer
Sponsor
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies